Alle EU-lande har implementeret kravet om, at bygherren skal udpege en arbejdsmiljøkoordinator i projekterings- og udførelsesfasen. Men de har gjort det på forskellige måder, og det gør det svært at sammenligne. Derfor har den europæiske sammenslutning af arbejdsmiljøkoordinatorer i byggeriet, ISHCCO, udviklet et oversættelsesværktøj, og vi har i et nordisk projekt sammenlignet lovgivningen. Det var baggrunden for et møde i IDA Arbejdsmiljø i slutningen af marts. Desuden har IDA Arbejdsmiljø netop været vært for ISHCCOs årsmøde i København.

ISHCCO har udviklet et såkaldt qualification framework for arbejdsmiljøkoordinatorernes kvalifikationer. Det er baseret på de beskrevne kvalifikationer i EU-direktivet inden for tre niveauer af projekter – simpel, middel og kompleks. Kvalifikationerne omfatter viden, evner (skills) og kompetencer. Dette framework kan bruges som et oversættelsesværktøj, så man kan sammenligne kvalifikationerne beskrevet i de nationale lovgivninger med hinanden. Status er efter årsmødet i ISHCCO, at hver land nu skal tilføje de nationale regler, så formlen bliver mulig at anvende. I IDA Arbejdsmiljø vil vi tage kontakt til byggeriets organisationer for en dialog om, hvordan dette arbejde kan igangsættes.

I et projekt støttet af Nordisk Ministerråds Arbejdsmiljøudvalg, er lovgivningen om bygherrens pligter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Færøerne sammenlignet, samt kravene til arbejdsmiljøkoordinatorernes kvalifikationer og uddannelse. Reglerne er forskellige og dermed er arbejdsmiljøkoordinatorernes opgaver det også. Dog er det mål, som arbejdsmiljøkoordinatoren arbejder for – nemlig det gode arbejdsmiljø på byggepladsen – det samme, og derfor er der på nordisk niveau interesse for at udveksle god praksis på området.

På mødet i IDA Arbejdsmiljø blev der givet udtryk for, at det er vigtigt at søge inspiration i andre lande. Det er vigtigt at indsamle best practice i forhold til metoder og værktøjer til arbejdsmiljøkoordinering. Der blev desuden givet en opfordring til fortsat at have fokus på bygherrens udpegning af og kravstillelse til arbejdsmiljøkoordinatorerne. Kun herigennem kan arbejdsmiljøkoordinatorens status øges. Dialogen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator skal desuden styrkes.

Hensigten er, at vi skal lære af hinanden, og med de nuværende initiativer og et vist stykke fokuseret benarbejde, så skal det nok blive lettere i fremtiden.

Signe H. Mehlsen, IDA Arbejdsmiljø